Løst & fast om ynglende sortspætter 2020

Som kortet viser blev der i Sønderjylland, dvs. inkl. sydlige Vejen kommune, fundet 19 yngle-, 2 revir- og 1 muligt par, foruden en del obs af 1-2 sortspætter i visse skove meldt ind af eller til mig eller på dofbasen*. De ialt 21 ’par’ kan sammenlignes med 17 året før i samme område. Fremgangen kan begrundes i de gode fødeforhold i den milde vinter. Der er én helt ny lokalitet, tre med yngel efter 5-7 års pause, men også et område mellem Haderslev og Åbenrå samt i Gråsten med forsvundne par. Fire steder forsvandt par i en periode, inden de blev genopdaget, for de 3’s vedkommende i et nyt hul. Seks par registreret sammen med Miljøstyrelsen i Natura2000 fuglebeskyttelsesområder, hvor sortspætten er ansvarsart. Sortspætten er en særlig svær art at optælle, da den i yngletiden ofte er meget stille. F.eks. forekommer kvikald (’SY’ i dofbasen) og tromme ofte meget lidt, og det mindre kendte men vigtige allikekald høres kun tæt på.

*) Egne el. andres obs Tontoft Nakke, Kiskelund og Stursbøl vurderet, men ikke indtegnet

Specielt i 2020 er at den tyske del af undersøgelsesområdet (ca. 5 par i de fleste år) pga. corona for første gang ikke kunne dækkes i yngletiden. Der blev søgt mulige tips gennem skovvæsenet, men med magert udbytte. Coronaen tilskyndede i øvrigt til at starte tidligt med indkredsning af par, nemlig midt i marts, så der i praksis blev brugt 8 uger med heldagsture, før der ved ungeringmærkningen i maj var lidt mere luft i kalenderen. Sortspætterne ynglede dog væsentligst til ’normal tid’, hvilket nok kan undre nogle efter den usædvanlige vinter.

Årets gode resultater kan fire steder tilskrives gode oplysninger af ornitologer, og yderligere steder hjælp af fotografer. Der er ikke fundet par vha. indtastninger i dofbasen.

Redehuller er normalt altid i bøg (95%), især hvis man indregner genbrug af hullerne (97%), hvor ’frisk’ bøg er næsten enerådende. Resten plejer at være visne eller stubbe af f.eks. gran og ask, der normalt ikke genbruges. I 2020 f.eks. 18 bøg (7 genbrug) og 1 næsten vissen gran, Abies grandis. For alle årene er der 295 huller i bøg.

Kendskabet til individer i de 21 yngle- og revirpar bygger på:

farveringe	24
metal	8
umærket	5
Ikke aflæst	5

Dvs. over halvdelen har to individuelle farveringe på venstre tarsus. Af dem med metalringe (højre tarsus) forsøges i kommende vintersæson at tilføje farveringe på flest mulige, hvorved metalringens nummer afslører fuglens oprindelse og alder, og farveringene aflæses fremover med kikkert og teleskop

Tre ynglefugle i år var mærket som unger året før.

Denne ynglefugl er farveringmærket efterår 2018 som 1k. Kenn Johannsen, maj 2020

Glente som sidegevinst

To steder var der tidligt i sæsonen optræk til ynglende glentepar. Efter at Naturstyrelsen blev adviseret om dette, satte de stop for diverse aktivitet (sommerskovning mm) resten af sommeren. Tak til dem for det!

Yngel til noget nær normal tid

De første 13 kuld sortspætteunger blev ringmærket 1.-19.maj og kuldene har haft læggestart indenfor en kort periode: 30.marts – 15.april.

De sidste 3 kuld var derimod fordelt ud over en måned, og det allersidste kuld var omlagt.

I de 16 ringmærkede kuld var der 20 han og 25 hun. Indtil kuld #10 var hun-overvægten dog 69%. De fleste kuld har tre unger.

Fire par var helt de samme som sidste år. De var gns. 4 dage tidligere i gang end året før (variation: fra 6 dage før til 9 dage efter), men for alle 16 par var der ikke tidligere yngel end for parrene i 2019. Traditionelt er sortspætten ’kalenderruger’ – samme tid hvert år.

1 kuld kiksede, og Jesper L og jeg fandt 18.maj derfor hullet tomt. Muligvis var mår årsagen. 2 kuld med unger kunne ikke ringmærkes, da træet var for svært til rebstige.

Sortspætter på dating

Sortspætten i Draved er et nummer for sig. Der var i øvrigt gået 5 år siden sidste yngel. Så sent som i februar var der ikke tegn på nogen hun til den han med farveringe der siden vinteren før havde været i skoven. Harry A fandt i februar to sortspætter i Løgumkloster plantage og spurgte til dem. Jeg mente det kunne være Dravedhannen på dating. Med hvem? Mit bud var en hun med farveringe, der på dette tidspunkt opholdt sig i Sparekasseskoven (Åved Plantage), også i Løgumkloster. Det blev Peter Kjer H, der 25.marts tippede om et sortspættepar i Krigsfangeskoven nær plantagen, et frimærke af en skov i Løgumkloster. Dravedhannen blev bekræftet dagen efter, ved at lave et nyt hul her, en hun sås ikke. Få dage efter blev hullet opgivet uden kendt årsag.

 

Draved skov og omegn med de nævnte steder for Dravedparret

5.april var Peter Kjer H igen på rette tid og sted, nemlig Draved skov. En fotograf havde tilfældigt opdaget den nye rede og vist den til Peter. 10.april kunne vi bekræfte redehullet og at hannen og hunnen i parret var de nævnte ovenfor. Bjarne Nielsen har i øvrigt et billede på dofbasen 8.april af hannen i hullet. Reden blev fulgt over fast rugning 20.april, men da der 4.maj var forventet fodring af små unger (rugetid er 12 dage), skete kun det at en sortspætte brugte lidt trommen og kvikald i området, ’noget’ var altså i vejen. Det var der også, men jeg misforstod alligevel situationen, og det blev Gurli og Harry A. der 10.maj stødte på et nyt redehul under udmejsling ikke langt derfra. Få dage efter var både han og hun aflæst, de samme som ved det første hul. Fra 21.maj har vi konstateret fast rugning. 3.yngleforsøg er lykkens gang…

Fra Draved skov til datingsitet (og fourageringsområdet) Løgumkloster plantage er der 2-3 km ud over Kongens mose, nærmest langs Galgebakkevej. Mellem Krigsfangeskoven og Draved skov er der 3,9 km. Disse afstande er kun usædvanlige for et sortspætterevir, fordi der er så meget åbent land undervejs, men det siger en del om, at ynglende sortspætter kan være en ekstremsport at finde.

De fleste obs har stor gavn af teleskop. Med et godt teleskop er det nærliggende med en smartphoneadapter. Denne ’digiscoping’ og med lyd muliggør dokumentation på video eller som foto, uden billedet nødvendigvis er tip top.

Hannen fodrer 27 dage gammel han-unge 26.juni (hun-ungen blev forbigået)

Ekstremsport II

Viden om det rigtige tidspunkt at ringmærke unger (når de er ca.12-20 dage gamle) opstår ved grundige studier og noter inden. Dvs. studier af rugning og senere fodring med passende intervaller (udrugning af æg, fast rugning, tager 12 dage – de første 6-7 dage varmes ungerne konstant mellem fodringer).

Især rugning på æg er en ekstremsport (at observere), da der kan gå meget længe mellem rugeskift og hvor man ikke ser den rugende fugl. F.eks. 3 timer. Når der kommer unger går det normalt noget hurtigere, særligt når ungerne er 7 dage og over og ikke mere behøver varmes konstant, så begge forældre kan servicere dem, hvorved de også vokser hurtigere.

Ved små unger (0-7 dage) går der normalt lidt over en time mellem fodringer, og ved lidt større unger kan dette tidsinterval halveres. Men alene i år har jeg tre noter om meget lange intervaller, dvs. 2-3 timer, rekorden er i år2t52min.

Ved lidt større unger kan man undre sig over hvor længe der kan gå mellem fodringer, hvor de altså må holde varmen selv (og sulte). Sidste år sås et interval på 2t6min i rimelig køligt vejr, hvor ungerne var 7 dage.

Det tog over en måned før dette hul var hakket færdigt, og endda kun 28 cm dybt. Kenn Johannsen, marts 2020

Viden om ungernes alder opstår af målene der tages på ringmærkningsdatoen, hvorfra man regner tilbage.

Gå aldrig tilbage til en fuser…

Som sidste år tydede redehullet i Lindet Skov 1 ikke på at blive genbrugt.  Ved obsen 23.marts sås samme han ved sidste års redehul, men den gav sig til at mejsle i et lille hul 60 m derfra, i hele den tid jeg obsede. Ved mine følgende obs var sidste års redehul fast. Muligvis var adfærden 23.marts en slags ’afledningsmanøvre’ fordi jeg obsede?

Hytterkobbels revirpar forsvandt fra et nylavet hul efter 4.april og blev først genopdaget ved et tilfælde 9.maj, nu i sidste års redehul, hvor der i mellemtiden var 12 dage gamle unger, ringmærket dagen efter. Afstanden mellem de to huller er kun ca. 300 m. Det første lange stykke tid havde en spætmejse det gamle hul.

Stydings, hvad vi troede var et ynglepar efter fast-rugningstest 18.april, viste ikke tegn på unger 2.maj i godt to timer om formiddagen, og de voksne sås ikke. 9.maj blev hullet undersøgt for hvad der kunne være sket, og op til 12 dage gamle unger blev ringmærket. Det var altså lang tid 2.maj at reden ikke gav sig til kende ved f.eks. en fodring; unger i den alder bliver varmet konstant af den ene sortspætte.

I løvens gab 1-3

På flere af de oprindelige lokaliteter mellem Åbenrå og Kruså samt ved Løgumkloster yngler efterhånden en del alliker i sortspættehullerne. Hullerne har op til 10-20 følgearter som brugere. Alliker, hvepse, bier og mår er blandt dem sortspætten har respekt for. I øvrigt er hulduer og alliker blandt de hyppigste følgearter med hhv. ca. 25% og nu godt 10% af samtlige gode huller. Alliker og sortspætter har desuden fælles yngletidspunkt for ét kuld, mens hulduers ynglesæson strækker sig over ca. 8 måneder, og derfor kan de  yngle i flere huller, når de andre er færdige.

I Kelstrup er 11 af 18 gode huller registreret med alliker. Det lokale sortspættepar måtte afgive et nylavet hul til alliker, men udmejslede et nyt (i et område med endnu større alliketæthed), og fik fred for allikerne, der i mellemtiden selv var i gang med at ruge.

I Årtoft er 5 af 6 gode huller nu med alliker. Et revirpar kæmpede med sortspætterne et stykke tid om et gammelt hul. Sortspætterne tabte kampen og forsvandt (men er der igen her i juli). Indtil midt i februar var der i øvrigt to hunner til hannen i skoven, og bl.a. Bjarne Nielsen så dem (foto 14.februar på dofbasen). Billedet var den hun fra året før, men også den der tabte kampen om hannen til den anden hun.

De to par undgik problemer sidste år, mens problemet i år tilsyneladende var at en mage var udskiftet, så parret benyttede meget mere af det typiske allikekald, hvilket naturligvis også adviserer de kloge alliker om, at hvor der er falske alliker kunne der være et hul, man kunne hugge fra sortspætterne.

I Søgård og ved Løgumkloster har sortspætterne i flere år kunnet yngle ved at flytte til udkanten af skoven eller yngle i en naboskov uden alliker.

Jeg kan også tage fejl med TH og SY sortspætter

I Draved bestod yngleparret bl.a. af en hun, der flere gange blev observeret med en usædvanlig adfærd ved skift, mens hullet blev udmejslet. Det usædvanlige var dens brug af trommen og evt. kvikald (SY) inden skift, i begge tilfælde et stykke (måske 100m) fra hullet. Normalt er sortspætter meget tavse ved skift, men det svage allikekald er typisk når fuglen lander ved redehullet, idet allikekald altid betyder to sortspætter nær hinanden.

TH og SY opfatter mange som et GODT yngletegn, skønt min erfaring er at trommende og kvikaldende sortspætter normalt er et DÅRLIGT tegn; først i yngletiden at fuglen(e) er uparret eller utilpasset situationen, sidst i yngletiden at yngel er gået galt eller at unger skal lokkes ud af hullet. Det er præcis derfor sortspætten er en svær art for dem der registrer ynglefugle.

Hans Christensen.

Næsten flyvefærdig hununge, maj 2020. Kenn Johannsen