Vil vi hedehøgen i Sønderjylland?
Omkring den 1. september har de sidste hedehøge forladt vores landsdel. De er nu undervejs sydpå til deres overvintringsområde i Vestafrika, hvor lande som Mali og Niger vil blive deres hjem de næste mange måneder.
Ynglesæsonen 2020 har været usædvanlig dårlig. Sæsonen startede ellers lovende, hvor der sås hedehøge på mange af de kendte ynglelokaliteter. Efterhånden som ynglesæsonen skred frem, forsvandt de på uforklarlig vis stille og rolig. Det var stort set kun omkring Mjolden og Ottersbøl der var hedehøge, som fik unger på vingerne. Der kom kun 16 unger på vingerne i år, hvor der til sammenligning kom over 50 unger på vingerne i 2019.
Årsagen til den dårlige ynglesæson er det ikke let at give et entydigt svar på og det kan kun blive gisninger.
1: April og maj var relativ kolde med meget kolde nætter, hvilket gjorde at væksten i kornmarker var dårlig. Hedehøg skal bruge en afgrøde som er minimum 50 cm høj, før den vælger at yngle. Konsekvensen bliver sen ynglestart eller yngelforsøg i områder, som er for synlige for rovdyr.
2: Når de få ynglepar er så koncentrerede, som de var i år, er de sårbare, hvis en prædator som eksempelvis ræv, rørhøg eller musvåge, specialisere sig i at finde hedehøgene. På den måde kan et enkelt individ tømme en stor procentdel af rederne for enten æg eller unger.
3: En tredje mulighed er, at de voksne fugle er kommet retur fra vinterkvarteret i dårlig kondition. Der har været massiv forekomst af græshopper i store dele af Afrika. Dette har medført, at store områder er blevet sprøjtet fra flyvemaskiner med pesticider, for at redde landbrugsafgrøder. Forestiller man sig, at hedehøgene har spist græshopper som er forgiftet, vil det helt sikkert påvirke deres kondition negativt.
Men måske skal vi også se på den adfærd, som fugleinteresserede har udvist i Sønderjylland i år. Yngleparrene har som sagt været koncentreret i området syd for Skærbæk. Et område hvor der daglig færdes rigtig mange med kikkert og kamera. Parrene har nærmest været under konstant belejring, og der er mange eksempler på, at der ses stort på afstandskrav til fuglene. Det ”gode” foto tæller højere end hensynet til fuglene. Der har endda været redefotos på Facebook, hvilket må betyde, at det hegn som er blevet sat op for at beskytte yngleparret, er blevet overskredet.
Foto: Aage Matthiesen (På Naturstyrelsens hjemmeside anbefales der 300 m adgangsbegrænsning til en havøre-rede...)
I Projekt hedehøg er vi frustrerede over året 2020. De hegn som vi sætter op for at beskytte hedehøgene, har flere gange vist sig, at have den stik modsatte effekt. Hegnene er ofte synlige fra offentlig vej, og vi bemærker at flere fotografer leder efter hegnene, så de derved kan få gode fotos af det par hedehøge, som nu er lokaliseret. Når en landmand giver tilladelse til, at vi kan hegne på marken, forventes det naturligvis, at hegnet vil gavne hedehøgen. Når landmanden så oplever at hegnet er en magnet for fugleinteresserede, og hedehøgene stresses af daglige besøg, så kan vi frygte at den positive indstilling til projektet bliver afløst af irritation – måske er det mere sikkert for hedehøgene at der ikke hegnes!
Hvis udviklingen fortsætter er vi i Projekt hedehøg indstillet på, at indtastninger af yngelpar ikke længere må være synlige for alle i DOFbasen. Desuden overvejer vi, at ændre højden på hegnene, så de ikke kan ses i afgrøderne. Hvis alle udviste ansvar og overholdt de retningslinjer som er omkring sjældne ynglefugle, kunne vi fortsat få store oplevelser med hedehøgene og arten have en fremtid som ynglefugl i Danmark.
Jesper Leegaard
