Sortternen i fortsat fremgang i Tøndermarsken
Som det nok er mange bekendt, har sortternen været udsat for stor tilbagegang i Danmark og det øvrige Vesteuropa siden 1960’erne. De sidste ca. 20 år har den lille danske ynglebestand dog stabiliseret sig på 60-80 par, men det dækker over tilbagegang i Nord- og Vestjylland, mens der er fremgang i den sønderjyske grænseegn.
Efter årtusindskiftet har arten faktisk kun ynglet i 3 områder i Jylland. I Vejlerne i Nordjylland, området Husby Sø og Vest Stadil Fjord i Vestjylland, og i det dansk-tyske grænseområde mellem Rudbøl og Hasberg Sø.
Sortterne rugende på redeflåde, Magisterkogen, juni 2023. Foto: Poul Junk
Kunstige redeflåder, som flyder på vandet
Nationalpark Vadehavet og Ravnhøj Consult gik med støtte fra 15. Juni Fonden i 2015 i gang med et projekt for om muligt at fremme ynglesuccesen for sortternen i området. Med inspiration fra Tyskland og Holland fik vi fremstillet kunstige redeflåder, som flyder på vandet, og som dermed har lettere ved at klare svingninger i vandstanden end det naturlige redegrundlag, som er på tuer, slamflader eller ”øer” af flydende plantemateriale. Mange undersøgelser bekræfter, at ynglesuccesen i form af flere flyvefærdige unger pr. par pr. år er højere ved brug af de kunstige redeflåder end i ”naturreder”. Dette projekt er fortsat siden, og støttes nu også af Tønder Kommune, Naturstyrelsen, WWF Verdensnaturfonden og det tyske Landesamt für Umwelt.
To rugende sortterner, én på redeflåde og én ovenpå svømmende vandplanter. Foto: Jesper Tofft
Så det er et redskab, man kan tage i brug ved sådanne sjældne fugle for at hjælpe dem til en højere ynglesucces. For det er netop manglende ynglesucces, manglende reproduktion i bestanden, som er grund til tilbagegangen. Denne art er meget mere bundet til fødeegnen end andre terner, som f.eks. hav- og dværgterner, der som voksne kan slå sig ned og yngle langt fra fødestedet. Men sortternen er meget hjemstavnsbundet, og derfor er det for det meste egne unger fra en lokal bestand, der som ca. 3-årige vender tilbage for selv at yngle.
Tre kolonier i Danmark
Bestanden i Vejlerne går hele tiden tilbage fordi de ikke får unger nok til at erstatte antallet af gamle fugle, som falder fra. Det samme gælder den endnu mindre bestand ved Husby Sø, som nogle år også yngler ved Vest Stadil. Hvis ikke de får flere unger, vil disse to lokal-bestande sandsynligvis dø ud.
Så vidt vides har bestanden i Vejlerne kun fået unger på vingerne i 2-3 af de sidste 10 år; nu kun ca. 14 par tilbage. Stort set samme mønster tegner sig ved Husby; her er der kun 3-4 par. Men netop i 2023 har begge disse kolonier fået unger på vingerne, hvilket er meget glædeligt.
Ca. 5-6 dage gammel sortterneunge gemmer sig under åkandeblad, Magisterkogen, Juni 2023, foto: Poul Junk
Yngleområdet i Tøndermarsken
I Tøndermarsken har fuglene i de sidste 20 år kun ynglet i Magisterkogen og ved Hasberg Sø, mens de tidligere også havde små kolonier i vandhuller og grøfter i Ny og Gammel Frederikskog. Både Magisterkogen med Rudbøl Sø og Hasberg Sø ligger lige på den dansk-tyske grænse. Så selvom rederne i de fleste år ligger på dansk side, er der reelt tale om en fælles dansk-tysk bestand, da fuglene i stort omfang søger føde i den tyske del af Hasberg Sø m.v. og i de tyske dele af Rudbøl Sø og Magisterkogen samt i et par andre søer syd for grænsen.
De fleste år er der to kolonier i Magisterkogen og en eller to ved Hasberg. I etablerings- og rugetiden i maj og begyndelsen af juni opholder ynglefuglene sig mest ret tæt på kolonierne, mens de senere, når der er større unger i rederne, flyver op til 4 km værk for at søge føde, se kort herunder. Det gælder f.eks. Bremsbøl Sø i øst og den syd for Rudbøl beliggende sø, Hülltofter Tief. Det er især småfisk, som fuglene flyver langt efter. Ternerne søger dog også føde i mange mindre kanaler og vandhuller udenfor digerne, f.eks. i Møgeltønder Kog nord for Magisterkogen.
Kortet viser sortternens to ynglekolonier i marsken i 2023 - med pile ud til foretrukne fourageringsområder
I de fleste år sker ankomsten fra vinterkvarteret i Vestafrika fra de sidste dage i april til ca. 20. maj. I 2023 nåede en stor del af bestanden dog først noget senere frem. De første par begynder rugning midt i maj, og om alt går vel, kan de første flyvende unger ses omkring d. 26.-28. juni. Men nogle par kommer senere i gang, og andre, som måtte have mistet første ægkuld, kan lægge nye kuld så sent om i anden halvdel af juni. Unger fra disse sene kuld er først flyvefærdige omkring den første august.
Få dage efter at ungerne kan flyve, forlader de sammen med deres forældre selve ynglekolonierne, og opholder sig i andre dele af området, især ved Rudbøl Sø, men også ved Ubjerg Nørresø, i et par uger før de trækker sydpå igen. Det betyder med den skitserede tidsplan, at de første unger og forældre samt par, som har opgivet, allerede trækker bort medio juli, og kun opholder sig 2-2½ måned her i landet. I anden halvdel af juli er der kun de voksne fugle tilbage i området, hvis unger endnu ikke er selvstændige.
Sortterne med 3 nyklækkede unger, som siden forsvandt fra flåden, måske gik de til. Hasberg Sø, juni 2023. Foto: Jesper Tofft
Sortterner lægger næsten altid 3 æg i første kuld og 2-3 æg ved omlagte kuld. Så 3 flyvefærdige unger pr. par er det maximale vi kan opleve. Tyske og hollandske beregninger viser, at der skal ca. 0,8 unge pr. par pr. år for at bestandens størrelse holdes vedlige, og at en produktion over dette niveau kan betyde fremgang. Det stemmer godt overens med vores resultater fra Tøndermarsken, hvor bestanden er gået frem med 5-10 par pr. år siden 2018, hvor ungeproduktionen har været 1,0 – 1,3 unge pr. par/år.
I 2022 var der en bestand på 60 par som fik op mod 80 unger på vingerne. I 2023 var der ca. 65 par, som fik ca. 75 unger på vingerne. Således en lidt mindre værdi i 2023, som især skyldes at op mod 15 reder med æg og små unger i Magisterkogen blev ødelagt ved stormen d. 5. juli. Ellers kunne ungetallet have ligget helt oppe over 90 unger.
Dette foto viser den store spredning, der kan være med unger fra første og omlagte kuld. Til venstre to flyvefærdige unger, til højre en voksen fugl på flåde med små unger, Magisterkogen, juni 2023. Foto: Poul Junk.
Mht. til prædation er det svært at sige noget konkret om det. Der er næppe tvivl om at der sker prædation i alle kolonier, da unger forsvinder uden at vi tror at det skyldes dårligt vejr eller fødemangel. Det er dog mest efter klækning, at det er et problem, da næsten alle ægkuld klækkes. Især i den ene koloni i Magisterkogen er der nogle år rigtigt meget prædation. Her fik 13 par tilsammen kun 5-6 unger på vingerne i 2022. En del tyder på, at gedden er den væsentligste prædator, som tager ungerne når de forlader reden og svømmer rundt.
Men samlet set går det godt, og vi forventer yderligere fremgang i de kommende år baseret på den gode ungeproduktion siden 2018.
Foto taget med drone, som viser 6 rugende sortterner på flåder i Hasberg Sø, maj 2023: Foto: Miljøstyrelsen.
Der skabes i disse år også nye fourageringsområder for sortternen i området. Ved Rosenkrantz syd for Rudbøl har Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein opkøbt et større areal og anlagt en del småvandhuller samt brede grøfter. På den danske side er et nyt projekt syd for Ubjerg Kirke sat i gang i 2023 og afsluttes i 2024. Her skabes der med finansiering fra MF Jebsen Nature Conservation Foundation og Tønder Kommune et naturområde på knap 12 ha. Der anlægges 4 småsøer og en større sø foruden at der afbrydes dræn og grøfter for at hæve vandstanden, så engene bliver vådere. Området skal afgræsses fremover. Det kan måske også blive en kommende ynglelokalitet for sortterne her.
Skrevet af Jesper Tofft
