Kursus i ande-, vade- og rovfugle

Skal du lige nå at være med på vores kursus i vade-, ande- og rovfugle?

Bliv klar til efterårets mylder af vadefugle, andefugle og rovfugle - vi har et godt kursustilbud til dig.

Kurset er egnet for begyndere og ”letøvede”, eller som genopfriskning – fokus er på almindelige arter. På deres udseende, men også på deres bevægelser, lyde og adfærd. Er de flokdyr, hvordan finder de føde, hvordan flyver de, hvor og hvornår finder man dem, osv. Der bliver også tid til at have det hyggeligt.

Det foregår 8 mandage kl. 19-21 på Erlev Skole i Haderslev. Start 24.08., pause bl.a. 12.10., slut senest 09.11. Cirka 4 ture i felten lørdage eller søndage hen gennem perioden, første gang nok 06.09. ved Vadehavet. Ingen lange, strenge gåture, og samkørsel forsøges arrangeret. Eget teleskop behøves ikke.

Vores kursusleder er Jens Erik Sørensen, som har kigget på fugle bl.a. omkring Vadehavet i flere årtier. Jens Erik er biolog og har stor erfaring som underviser og turleder, både efterår og forår (fuglestemmekursus).

Et par kommentarer fra tidligere deltagere (2024-25):

”Jeg synes efterårets fugle kursus var fantastisk godt og lærerigt.” ”Et samarbejde og fællesskab, som vi kunne tage med os i felten.” ”Jeg synes, stemningen både på kursus-aftener og på fugleture er behagelig og til tider meget munter!” ”Tak for en skøn tur i går. Det er ture som denne, der giver gode minder.”

Tilmelding pr mail til jes3460@gmail.com snarest muligt. Vi har allerede nok til et hold, men flere tilmeldinger modtages gerne indtil et vist maximum. Prisen er 875,-. Betalingsinstrukser vil følge.

Spørgsmål? Samme adresse eller mobil 30319615.

StKobbHovedPreben
Foto: Preben Hansen