Julehygge i DOF Sønderjylland
Endnu engang inviteres der til en dejlig aften med julehygge i DOF Sønderjylland.
Hvornår: mandag den 7. december, kl. 18 - ca. 21.30
Hvor: Sundhedscenter Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev
Tilmelding: senest den 22. november. Men gerne straks!
Indhold: Martin Iversen, formand for Fugleværnsfonden, kommer og fortæller om Fugleværnsfonden med særligt fokus på de sønderjyske reservater. Han vil også give os et indblik i de frivillige arbejdsgruppers virke.
Vi skal selvfølgelig også hygge os sammen med mad, drikke og snak.
Det praktiske: Foreningen giver øl, vand og vin. Arrangørerne sørger for indkøb af smørrebrød á 45 -59 kr., som deltagerne selv skal betale, herom senere. Vi sørger også for tallerkner, bestik, glas og kopper.
Deltagerne medbringer selv kaffe/ te. Hvis I ikke vil bestille smørrebrød, må I også gerne medbringe jeres egen mad.
Lyder det ikke dejligt? Tilmeld jer til arrangørerne, gerne med en sms:
Helle Regitze Boesen, 40781620 eller Elisabeth Bech, 20406919.
Vi vil blive virkelig glade, hvis I tilmelder jer MEGET hurtigt, så vi bliver bekræftet i, at der er opbakning til arrangementet?
Hilsner Helle Regitze og Elisabeth



