Pudsig langtidsobs af en ung grønspætte
Måske øvede den sig blot på at være/blive voksen, men jeg har ikke før set en spætte bruge tid midt på dagen på ’bare’ at kravle ud og ind ad et hul i lang tid, et hul den også overnattede i. Så jeg kender det heller ikke ved sortspætte.
Obsen 13.aug. 2019 i Lundbæk plantage var sidegevinst til et hulcheck tre dage tidligere godt en time før solnedgang, hvor ’noget’ fløj fra sortspættehullet, og hvor mine bedste gæt var huldue eller grønspætte. Det var lidt tidligt for en overnattende spætte, og huldue er ikke tidligere fundet ynglende i skoven. Begge dele ville derfor være en nyhed.
Vejr og tid var til at jeg 13.aug. kunne sætte mig hen med kikkert under en gran 15 m fra hullet og ’afvente hvad der sker’. En huldue ville før eller siden kurre og typisk opholde sig i bøgekronen, mens magen ruger. Grønspætter er kendt i området og ville med lidt held af og til kunne høres i omegnen i det stille vejr.
Adult hun-grønspætte. Anders og jeg udforskede i 2011 grønspætteredehul to steder til sammenligning med sortspætte, som vi stadig kender meget bedre
Men allerede fra starten kl. 15.10 viste det sig at der sad en ung grønspætte i hullet, hvorfra den kiggede ud – et smukt syn. En ungfugl er nem at kende på mørkt øje, den stribede underside, manglende banditmaske og kun antydningen af en skægstribe. Disse ungfugletegn, især øjenfarven, gælder til hen på sommeren-efteråret, men kan ikke siges mere præcist.
I stedet for at tage notits af mig, som den ikke kunne se, gav den sig til at kravle ud af hullet og dykke ind igen. Det gentog sig 6-8 gange frem til kl. 15.40. En af gangene var den desuden fløjet til et nabotræ og tilbage.
Den tog derimod notits, da en anden grønspætte kunne høres på afstand, ved 15.40 at flyve til et træ 50 m væk men var tilbage i hullet fem min. senere, da den anden grønspætte viste sig ikke at komme tæt på.
Da den unge grønspætte næste gang kiggede ud af hullet var kroppen så langt ude at fuglen nærmest ’falder’ ud af hullet. Det var den eneste gang jeg hørte den: Siddekaldet ’kjæck-kjæck’. Siddekaldet er altså ikke et dækkende ord på dansk, de tyske ’Erregungsruf’ og engelske ’Excitement call’ illustrerer bedre stemmens funktion.
Den er herefter fløjet væk fra hullet og kl. 15.58 hørte jeg flyvekald ’kjyck-kjyck’ af grønspætte, vistnok to, på afstand og antager, at den unge grønspætte er fløjet hen hvor den anden sidst opholdt sig.
Jeg har søgt men ikke fundet oplysninger om den nævnte ’øve-sig’-adfærd. Hvornår unge spætter efter udflyvningen lærer at kravle ud fra et hul uden at miste balancen og hvor lang tid øvelse er nødvendig vides ikke. Midt i august er dog antagelig godt to md. efter udflyvningen for en ung grønspætte.
En anden funktion af den adfærd jeg så kan være konkurrencen om de gode overnatningshuller. Ved at møde frem tidligt om aftenen, evt. checke tidligere på dagen at det foretrukne overnatningshul er ledigt, kan man være heldig at få dette hul uden at komme i karambolage med en evt. artsfælle eller større spætte. De kræfter man kunne have spildt på det, har man på de lange sommerdage med god fødetilgang bedre tid til at ’ødsle af’ tidligere på dagen.
Hvornår unge spætter efter udflyvningen kan begynde at overnatte i huller vides ikke. Unge sortspætter har jeg set gøre det fra sidst i juli – når de har fundet et ledigt hul, som evt. kan være i en helt anden skov.
Hans Christensen.
