Pibesvanetælling

Kære fuglevenner,

igen i år opfordres alle til at deltage i den store, internationale pibesvanetælling medio december.

Tællingen finder sted omkring weekenden 15.-16. dec +/- et par dage.
Det er lettest at få overblik over svanerne på overnatningspladser og faste fourageringspladser. Her er bl.a. Draved Mose, Bremsbøl Sø og marker med majsstub langs Sønderåen gode lokaliteter.
Forleden dag så jeg selv godt 700 pibesvaner + 1070 sangsvaner ved Bremsbøl Sø, hvor de overnatter. Superfedt syn.
 
Jeg håber I vil holde øje med Pibesvanerne medio i december og melde jeres iagttagelser tilbage til mig eller ind på DOFbasen. Så bringer jeg det videre til Wim.
 
I kan i øvrigt finde flere oplysninger på http://www.swansg.org/the-swans/bewicks/
 
Send gerne denne opfordring videre til andre fuglefolk.
 
Mange hilsner,
Martin Iversen
 
pibesvaner20141111 810 1576