Storspoven
Månedens fugl i juli 2020
Vi vil fra bestyrelsens side i en periode lave en serie med overskriften ”månedens fugl”. Indholdet af serien giver jo næsten sig selv – vi vælger hver måned en fugl, som man særligt lægger mærke til i pågældende måned og fortæller om arten, især med udgangspunkt i hvordan den kan opleves her i Sønderjylland i denne måned. Og vi har valgt at starte med Storspoven – eller Stor Regnspove, som nogle af os plus 60ere stadig foretrækker at kalde den.
Her i juli forstummer fuglesangen en del, selv om mange fugle stadig fortsætter med at lade deres strofer høre. For eksempel er Havesangerens pludren jo et hyggeligt lydbillede i højsommeren. Men med til dette sommerlydbillede her på østkysten hører også, at man pludselig hører Storspovens melankolske fløjt. Og når man så lader blikket glide op mod den blå julihimmel, ser man efter lidt søgen en lille flok Storspover – ofte kun tre til fem stykker – i målrettet træk mod sydvest. Når man har fået ører og øjne indstillet på dette, vil man snart finde ud af, at dette stille men målrettede træk mod sydvest varer ved meget af juli måned – og starter man så en dag bilen, og selv tager vestpå og stiller sig ved Vidå-slusen, Ballum Sluse, på Rømødæmningen eller et andet sted ved Vadehavet, ser man også nemt målet for deres rejse over landsdelen. Her står de i løse flokke på vaden og udnytter dagen med at spankulere rundt og finde føde i form af sandorm og andet godt.
Foto: Jesper Leegaard
De Storspover, vi ser trække ned gennem Sønderjylland her i juli, kommer fra ynglepladserne nordøst for os – fra Norden og det vestlige Rusland. Det er hunnerne, vi ser trække igennem nu. Hunnerne som i øvrigt er noget større end hannerne. De forlader nemlig ynglepladserne som de første og efterlader hannerne og ungerne i de nordlige yngleområder. Ikke for at stikke af fra pligterne, men for at spare på den til tider sparsomme føde i de nordlige områder, så der er mere mad til de mindre hanner og til ungernes opvækst. Senere i juli kommer så hannerne, og i august kommer så ungerne, der er programmeret til selv at finde vej til Vadehavet.
I løbet af sensommeren og efteråret kan der således samle sig flere tusinde Storspover i den danske del af Vadehavet og på andre velegnede lokaliteter. I milde vintre bliver mange af dem og kan overvintre hos os – men bliver vinteren hård, drager de så videre mod sydvest og finder isfrie områder ved flodmundinger og tidevandskyster især i Holland, Frankrig og Spanien.
Storspoven kan også findes som ynglefugl her i Sønderjylland – men efterhånden kun med få par. Ynglefuglene findes især i på Rømø, hvor der er omkring 10 par i alt, og herudover er der kun enkelte par i resten af landsdelen – så vores ynglebestand er beskeden, nok i nærheden af 12 par.
Men så kan vi jo glæde os over de gennemtrækkende fugle, der krydser himlen og med deres spovefløjt underligt nok altid giver et minde om forår her midt på sommeren – sikkert fordi spovefløjtet også er en af de første forårsstemmer, man hører de første dage i marts.
Gert Fahlberg
