Månedens fugl januar 2021

 

Tekst og foto : Bjarne Nielsen

Sangsvane, Cygnus cygnus

 

En af de skønneste oplevelser, man kan få her i vinterhalvåret, er, når man står og ser på og ikke mindst lytter til en flok Sangsvaner, der enten ligger i en sø, i en vig eller står på en mark og fouragerer i selskab med andre svaner, det være sig Knopsvaner, Pibesvaner eller i sjældne tilfælde en Sort svane.


Foto 01.Sangsvane forrest, Pibesvane bagest og Sort svane til højre. Adelvad, d. 11. januar 2020.

Sangsvanen er på størrelse med en Knopsvane. De kan dog især skelnes på næbbet, da Knopsvanen har rødt næb med en stor, sort knop på, medens Sangsvanen har gult og sort næb uden nogen knop. Den eneste svane, som Sangsvanen kan forveksles med herhjemme, er Pibesvanen. Umiddelbart ligner de hinanden en del i og med, at begge har gult/sort næb, begge trompeterer og hos ingen af dem "synger" vingerne under flugten, som det er tilfældet hos Knopsvane.

Som det fremgår af foto 01 har Sangsvanen længere næb en Pibesvane, og det gule strækker sig fremad på overnæbbet. Ved Pibesvane udgør det gule kun en lille halvmåne ved næbroden. Sangsvanens hoved er langtstrakt, medens Pibesvanens er mere rundt. Sangsvanen er samtidig ca. 1/3 større end Pibesvane.

                                                          
Foto 02 : Sangsvane-par. Broager Vig, d. 1. december 2020. 

De Sangsvaner, der besøger os i vinterhalvåret kommer nordfra, hvor de lever i et bælte fra Island gennem Norge, Sverige og Finland, videre gennem Rusland og hele Sibirien indtil Stillehavskysten. Deres ynglen foregår der i skovmoser og lavvandede søer, dvs. i store træk som hos de herhjemme ynglende par. Når Sangsvanerne er i Danmark vinteren over, lever de af vandplanter eller græs, men går bestemt heller ikke af vejen for vinterafgrøder som hvede og raps.


Foto 03 : Sangsvane - adult og 1K (årsunge). Broager Vig, d. 16. december 2020. 

I øvrigt er Sangsvanen ikke "kun" en velkommen vintergæst her i landet.

I forbindelse med Atlas III (2014-2018) blev arten registreret som ynglende med 17 par, hvilket er en pæn fremgang siden forrige Atlas-projekt Fuglenes Danmark, der løb ad stablen i 1993-1996. Dengang blev der blot registreret 2 ynglepar. Denne fremgang i ynglepar skyldes højst sandsynligt, at Sangsvanen modsat mange andre arter har haft en regulær bestandsfremgang, hvor der nu registreres 2-3 gange så mange hvert år i forhold til, hvad der gjorde for ca. 30 år siden.