Hjælp fuglene i Slivsø - Referat fra dagen.


Søndag 6/11 kl 10-15. Mødested: Bræåvej, rasteplads ved Slivsøen.

- tilmelding nødvendig.

 
 
Kom og hjælp med nedskæring af trævækst på øen Lindholm i Slivsø.
Denne søndag mødes alle interesserede, tag også familien og venner med.
Vi sejler i båd ud til øen og skære træerne ned så ynglefuglene får det bedre de næste år.
Medbring tøj efter vejret, save, grensaks, arbejdshandsker, gummistøvler, kaffe og kikkert.
 
DOF sørger for båd og redningsveste og giver dig chancen for at komme ud på en ø midt i Slivsø.
Du får lov til at knokle, men vi får også tid til at se på fuglene.
 
Der er tilmelding til denne mail: 67liebermann@gmail.com.
Hilsen DOF Sønderjylland, Martin Liebermann
Tlf.: 60206604
 

Søndag den 6/11 var der gang i den på den aflange ø Lindholm.

Den ligger midt i Slivsø og var bevokset med 15-20 årige gamle hyldetræer. DOF Sønderjylland og Naturstyrelsen Sønderjylland ville gerne hjælpe de ynglefugle, der har det svært langs de danske kyster og på øer. På Lindholm kan de få fred, hvis der ikke er for mange træer.

Derfor mødte 8 mand op og var klar til at nedskære træerne. En lokal fuglemand, Henning kom cyklende forbi, og blev lokket med på ideen. Jacob fra Jyllands Posten var også med, men han ville filme og lave en lille video med sin drone. Den kunne flyve 54 km/t.

slivsø1

Foto: Jacob JP

Vi var klar med tre robåde og sejlede i stille vejr over til øen. På øen gik vi igang med at fælde alle hyldetræerne og lavede 2 kæmpebunker i hver ende af øen.

Der var tid til at knokle, save, og slæbe træ. Men også tid til frokost og fugle. Her ses Jan og Niels Peter, der ikke havde tid til fotografen og hellere ville have et kig på 3 overflyvende traner.

Nedskærings-holdet bestod af Henrik, Ole, Henning, Karen, Jesper, Martin, Niels Peter og Jan. En blanding af DOF Sønderjyllands bestyrelse og lokale DOF’ere.

 

Foto: Martin Liebermann

Hylden vokser jo op igen og derfor blev vi enige om at gøre det igen til næste år.

På næste billede snakker vi om, hvilke fugle vi hjælper. Der var enighed om, at der blev plads til stor præstekrave, fjordterne, knopsvane, toppet skallesluger, sølvmåge og sildemåge. Det bliver spændende om AtlasIII får lidt flere sikre ynglefugle i sidste sæson 2017.

Da vi skulle afslutte valgte vi at få kaffen sammen med den sjældne tophejre, som er set i kanalen i Slivsøen siden fredag den 6/11.

Så det var en perfekt dag. Ingen regn og sne, men en masse hyld.

Foto Martin Liebermann

Her ses Lindholm i baggrunden uden så meget hyld.

Hilsen Martin Liebermann