Gå til Fugl Foråret 2019
Gå til Fugl-turene er for alle, der gerne vil observere forårets fugle på en god travetur.
Undervejs standser vi op og bestemmer fuglene ud fra stemmer, adfærd samt udseende.
Mød op 2 hverdage i uge 18 på nedenstående lokaliteter.
Mødetidspunkt: kl. 16.00 – 19 (ca)
Mandag den 29. april: Løjt Land
Mødested: Æ Bach Hus, Barsmark Bygade, ca. 3,5 km fra kirken i Løjt Kirkeby. Huset ligger lidt lavt på venstre side, når man kommer fra Løjt Kirkeby. Lige ved vejen Jørgensgårdforte.
Vi stiller nogle af bilerne ved det charmerende madpakkehus Æ Bach Hus og klumper os sammen i få biler og kører ud til Barsmarkende. Herfra går vi en tur ud til Knudshoved samt en runde ved Ottesgårdforte, inden vi returnerer til Æ Bach Hus. Udover diverse fugleobservationer får I også input om den specielle kultur på Løjt Land med fx de fine bulhuse, kaptajnsgårde, levende hegn med nedtvegede træer, stednavne med ...løkke og ...forte.
Æ Bach Hus danner ramme om vores afsluttende madpakke-spisning og fælleshygge.
Afhængigt af vejret sidder vi ude eller inde. Der er også toilet! Stedet er en lille perle, I vil elske det.
Turledere: Elisabeth Bech og Helle Regitze Boesen
Torsdag den 2. maj: Gråsten skovene
Mødested: P-plads på Felstedvej, lige før Gråsten by
Vi tager en tur rundt på stierne i den del af Gråsten skovene, som ligger vest for Slotssøen med en afstikker ind i Gråsten Slotspark. I området er der små damme med rørskov, ellesump, samt gamle ege og bøg.
Når vi er vendt tilbage til parkeringspladsen, afslutter vi turen med at nyde vores madpakke
Turledere: Gerda Bladt, Helle Regitze Boesen
Eventuelle ændringer annonceres på www.dof-syd.dk
Ingen tilmelding.