DOF Sønderjylland har i 2024-2025 talt og registreret ynglende digesvaler i Sønderjylland. Et spændende projekt, som har givet en masse spændende resultater og givet en interessant viden om digesvaler, deres yngleadfærd, prædation m.m. Den fulde rapport kan du læse her. 

Hvordan har du det med fuglestemmerne?

Er du nybegynder, eller er dine kundskaber lidt rustne og trænger til opfriskning? Så kan du få et kursus i fuglesang og andre fuglelyde til foråret 2026. Det foregår i Haderslev, 8 mandagsaftener kl. 19-21 i marts til maj, og der bliver også mindst 3 ture. Prisen bliver 875 kr.

Der kommer meget mere information om det omkring nytår. Spørgsmål? Send dem til kursusleder Jens Erik på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Gærdesmutte. Foto: Karin Bojsen

Hvilket tidspunkt på døgnet er det bedst at se fugle? Det er et spørgsmål som der ikke findes et entydigt svar på, men som er helt afhængig af, hvilke arter man vil opleve. Alt efter hvor henne man er i sit liv, så er der også nogle tidspunkter, som passer bedre til fuglekig end andre tidspunkter. Det kan være børn, arbejde eller socialliv, som kan betyde noget for hvornår der er plads til fugleoplevelser. Her i vinterhalvåret er jeg blevet meget glad for at se på fugle omkring solnedgang. Har man mulighed for at se på fugle i timen inden solen går ned og frem til det bliver mørkt, så kan man få mange spændende oplevelser.

Havørn. Foto: Harry Antonisen

Stærene er en klassiker. Det er blevet en del af oplevelsesøkonomien, at se stære gå til overnatning og opleve sort sol. Men det er ikke kun stærene, som slår sig sammen i store flokke for at gå til overnatning. Det kan opleves med rigtigt mange arter, som fx havørn, blå kærhøg, rød glente, sangsvane, pibesvane, alliker og trane.

Når fuglene går til fælles overnatning, så giver det en oplagt anledning til at få styr på antallet. Fx er det svært at finde ud af, hvor mange traner der er i Sønderjylland om vinteren, da de om dagen er spredt ud på markerne i hele landsdelen. Får man derimod styr på de vigtigste overnatningspladser, er det straks lettere at få overblik over antallet. Bliver det hård frost, og moserne fryser til, så kan de i vores landsdel stort set alle tælles på en lokalitet - Råhede Vade.

Røde glenter på overnatningsplads. Foto: Jesper Leegaard

Denne teknik kan bruges på rigtig mange arter, og lige nu er der startet et projekt, hvor de toppede skalleslugere skal skrives i mandtal. Om dagen opholder de sig spredt på havet, men om aftenen går de til fælles overnatning i store søer, fjorde og bugter. På Netfugl er der en rigtig god beskrivelse af projektet, og hvordan man skal få dem talt. Oplagte steder vil være beskyttede vige og sunde i det østlige Sønderjylland, Als og Sundeved. Men jeg ved da ikke om toppet skallesluger kan finde på at gå til overnatning i Vadehavet mellem Rømø og fastlandet?

https://www.netfugl.dk/artikler/3489/sig-godnat-til-dine-skalleslugere

Toppet skallesluger. Foto: Anders Otto Nielsen

Når man er ude for at tælle fugle, så sker der ofte det, at man får nogle helt uventede oplevelser. Ved tælling af traner ved Hønning mose forleden eftermiddag, så havde jeg tusindvis af gæs, som trak til Vadehavet for at overnatte – kortnæbbede gæs og bramgæs. Sangsvaner fyldte også godt i lydkulissen og pludselig kom der en havørn lige over hovedet på mig. En anden gang, hvor jeg ville tælle blå kærhøg på Åskov Hede, så kom der både mosehornugle og stor hornugle forbi.

Jesper Leegaard

Anslået ynglebestand af rød glente i Sønderjylland 2025

Foto: Leif Keller

Vi har forsøgt at lave et estimat over den sønderjyske bestand af ynglende rød glente. Arten har gennem de seneste 10 år bredt sig meget i Sønderjylland, men er i 2025 ikke registreret som ynglefugl sydvest for linjen Ribe/Padborg.

1 - Als: Pouls Skov, Nordals, Tovrup-området: 2-3 par

2 - Sønderjylland syd for linjen Aabenraa- Løgumkloster: Gråsten-skovene, Ullerup Skov, Felsted Skov, Hostrup Skov, Søgård. Kliplev-Vilsbæk, Aabenraa-skovene, Kelstrup Plantage, Sottrup/Bylderup: ca. 13 par

3 - Mellem Aabenraa og Haderslev og lidt vest på: Rundemølledalen, Sønderballe Skov, Hovslund Skov, Hytterkobbel, Vedbøl, Pamhule-komplekset, Lønt, Draved-Lundgaarde, Horsbyg/Grimmose, Hyrup-Hjartbro, Mandbjerg/Branderup, Agerskov, Toftlund Skov: ca. 13-16 par

4 - Haderslev Kommune nord for linjen Haderslev-Gabøl: Vonsbæk-Feldum, Åstrup, Styding-skovene, Simmerstedholm, Sommersted Skov, Nustrup/Bæk Skove: ca. 6-8 par.

5 - Gram området: Fole Præsteskov, Lysing, Gram Storskov, Røjbøl skov, Lindet Skov, Stensbæk plantage: ca. 5 par

En anslået totalbestand på 39-45 ynglepar.

- Jesper Tofft, Aleks Lund og Jesper Leegaard