Gå-til-fugl

I DOF Sønderjylland har vi i flere år lavet Gå-til-Fugl ture. Hvad mon det går ud på, tænker du måske? Vi var nogle kvinder, Helle Regitze Boesen, Gerda Bladt og Elisabeth Bech der syntes, at hvis man kunne gå til dans og fodbold, kunne man vel også Gå-til-Fugl!

Konceptet er, at arrangørerne finder en lokation med mulighed for at observere nogle fugle og præsentere deltagerne for et spændende område, som de måske ikke kender i forvejen. Der er ingen tilmelding, vi mødes og præsenterer os for hinanden. Alle deltagere kommer med et bud på, hvor mange fuglearter vi observerer på vores tur. Vi går sammen den planlagte tur og artsbestemmer sammen ALLE fugle, vi kan finde ud af. Stemningen er afslappet og meget inkluderende - der er plads til både nybegynderen og den erfarne. Ofte sniger vi noget kulturhistorie ind i turen, hvis der er noget interessant at fortælle. Hvis vi støder på andet levende - pattedyr, insekter, sommerfugle - tager vi også ofte en snak om dem. Selv planter kan ikke vide sig sikre for en nærmere undersøgelse. Med andre ord: vi bruger hele paletten. Når gåturen er overstået, spiser vi vores medbragte madpakker og vi HYGGER os. Og til sidst skal vi jo også lige have afgjort, hvor mange fuglearter vi kom op på og hvem der er vinder. 

Ga til fugl pa Lojtland fotograf Elisabeth Bech
Foto: Elsabeth Bech

Som det fremgår, vægter vi det sociale højt: det skal være sjovt at Gå-til-Fugl
Vi har efterhånden lavet en del Gå-til-Fugl ture, bl.a. til Bommerlund og Kelstrup Plantage.

Læs evt. på DOF Sønderjyllands Facebook gruppe om vores sidste Gå-til-Fugl tur til Løjt Land. 

PS: vidste du i øvrigt, at man også kan Gå-til-Kæphest? 

Elisabeth Bech


DOF Sønderjylland - 16/06/2022/MLIIN

Årsmøde og generalforsamling 2020

Dansk Ornitologisk Forening

Lokalafdelingen for Sønderjylland

Søndag den 2. februar 2020

Sønderborg Vandrehjem, Kærvej 70, 6400 Sønderborg

Program for dagen

Kl. 10:00

Fugletur

Vi mødes ved vandrehjemmet i Sønderborg.

Herfra kører vi til et lokalt fuglested – afhængig at vejret, og hvor der mange fugle netop nu.

Kl. 12:00 - 13:00

Vi er tilbage ved vandrehjemmet i Sønderborg, hvor der serveres frokost (tilmelding

skal ske i forvejen, og ligesom tidligere vil vi opkræve 100 kr. som tilskud).

Hvis I ønsker at deltage i frokosten (pris 100 kr.) skal indbetaling ske

senest mandag den 20. januar:

Registreringsnummer: 7970 - Kontonummer: 0000114097

Kontakt evt. Jesper Leegaard (tlf. 25 65 86 90 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Kl. 13:00 – 14:30 Årsmøde

 

Martin Reimers fra Naturstyrelsen Sønderjylland vil fortælle om Naturstyrelsens ”pas-på-kort”, der er et elektronisk hjælpemiddel til at ”passe på” rovfuglereder, spættetræet mm under skovfældning. Desuden vil Martin omtale en række nye naturforbedrende tiltag på Naturstyrelsens arealer, som kan komme fuglene til gode. Her ud over bliver der tid til at snakke samarbejde og stille spørgsmål."

Bjarne Nielsen er DOF-Sønderjyllands DOFbasekoordinator. Han vil komme med en orientering om DOFbasen, bl.a. status på indtegning af lokalitetsgrænser, hvordan indtaster man bedst i DOFbasen, lidt om DOFbasen i fremtiden. Og så vil der selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål om DOFbasen generelt."

Kl.14:30 – 15:00

Kaffe og kage

Kl. 15:00 – ca. 17:00

Generalforsamlingen bliver afholdt efter gældende regler.

Det er muligt at deltage i alle dele af arrangementet eller kun i enkelte af dem.

For nærmere oplysninger kontakt formand Gert Fahlberg

tlf. 2631 1013 eller  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Generalforsamling 2020 for DOF-Sønderjylland

Søndag den 2. februar 2020

Sønderborg Vandrehjem

Kl. 15:00 – 17:00

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om afdelingens virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
  4. Fremlæggelse af budget og næste års handleplan til godkendelse.
  5. Valg til bestyrelsen

- Følgende opstiller til genvalg:

Jørn Vinther Sørensen

Bjarne Nielsen

Gabor Graehn

Karen Raagaard                                                                                                                                                                      

 

Martin Liebermann ønsker at udtræde af bestyrelsen, og vi skal derfor have valgt et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Martin. (Martin var på valg i 2019, og hans afløser vil derfor være på valg igen i 2021).

 

  1. Valg af suppleanter (P.t. Lars Peter Hansen) Der kan vælges op til 5 suppleanter.
  2. Valg af 2 revisorer.
  3. Valg til DOFs repræsentantskab. (samt suppleanter)
  4. Forslag fra medlemmerne
  5. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne til pkt. 9 må for at kunne behandles på

generalforsamlingen være formanden i hænde senest den 18. januar

  1. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Foreningens medlemmer er meget velkomne til at støde til

i løbet af dagen.

""""

 

Én weekend - To spændende arrangementer.

Lørdag den 21.9. kl. 10-16 afholder Sønderborg Folkeuniversitet en temadag med Mark Desholm, DOF, om "De flyvende fugle". Det bliver i Sønderborg enten på Alsion eller i Multikulturhuset.

Foto Jan Lindgaard Rasmussen

Dagen omfatter 3 foredrag:

  1. Trækfuglenes gåder (kl. 10:00-11:30)
  2. De sjældne fugles liv og færden (kl. 12:30-14:00)
  3. Aerodynamik hos fugle (kl. 14:30-16:00)

 Du kan se mere om dagen på vores hjemmeside https://fuko.dk/?post_type=kurser&p=4485

Prisen for dagen (kl.10-16) er for medlemmer af OAS eller DOF kr.200 ellers kr. 270 kr.

Denne meddelelse fremsendes nu, for at I kan sætte kryds i kalenderen for denne spændende dag. Der vil senere komme en reminder med angivelse af lokale og betalingsform.

Søndag den 22.9. kl. 13.30 – 16.00 kommer Jens Gregersen til Haderslev for at fortælle om arktiske vadefugle. Arrangementet kommer til at foregå på Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev.

foto: Erik Biering

Pause med kaffe og kage kl. 14.30-15.00 som koster kr. 50, men er gratis for medlemmer af DOF-Sønderjylland.

Jens Gregersen har skrevet flere bøger og er også kendt som illustrator på utallige værker. Jens har stor erfaring med arktisk og har bl.a. været i Nordøstgrønland og Sibirien.

Kom til et lærerigt og inspirerende foredrag om arktisk – med fokus på vadefuglene og de ekstreme udfordringer de har ved at yngle højt mod nord.

Tilmelding på telefon/sms 25658690 eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fugletur med OAG Schleswig-Holstein

Bestyrelsen i DOF Sønderjylland har en god venskabsafdeling i OAG, Ornithologische Arbeitsgemeinschaft Schleswig-Holstein, som vi mødes med en gang om året. Hvert andet år arrangerer tyskerne en tur i Slesvig Holsten, og hvert andet år arrangerer vi danskere en tur i Danmark.

I år var det vores tur til at arrangere en tur, og lørdag d 3. april mødtes vi 4 tyskere og 4 danskere i Aventoft, lige syd for grænsen. Der snakkede vi om, hvilke fugle og lokaliteter, vi gerne ville se, og det endte med, at vi nåede at besøge Hassberger See, Nørresø og Rickelsbüller Koog. Det blev til en god dag med bl.a. skestorke, rovterne, sortterner, stribet ryle, sortklirer, brushøns, savisanger samt mange spørgsmål om, hvad det var for en art, der nu var at se i et teleskop og hvad den hedder på tysk. Vi jagtede også gulben, men forgæves.

Det blæste kraftigt den dag, men ved Nørresø kunne vi sætte os ned på læ-siden af diget, og så blev det lettere at se fuglene.

Personligt synes jeg, at det er spændende at snakke med tyskerne om deres interesser for fugle og natur, hvordan de organiserer sig i OAG, og hvilke arrangementer de laver. Jeg ser de tyske lokaliteter som en del af mit ”fugleområde”, og da jeg ikke lader landegrænsen begrænse mine oplevelser og udfordringer, har jeg besluttet at tage på en eller flere guidede ture til Slesvig Holsten i løbet af efteråret.

Jeg må indrømme, at jeg er meget udfordret, når jeg skal huske de tyske navne på fugle og de udsagnsord, der hører til i fuglenes verden, men tyskerne hjælper mig, og så er det godt, at vi har Gabor med på disse ture. Han er meget dygtig, for han kan både kigge på fugle, bestemme dem og fortælle deres navne på både dansk og tysk. Det er ret imponerende, og det gav også anledning til nogle sjove forvekslinger en gang i mellem.

Ole Tønder

Arbejdsgruppens arbejdsopgaver i 2019.

Fyraftenmøde den 25. april.

Vi mødes på P-pladsen kl. 17.00

Løst og fast om Søgård Mose

Introduktion af nye medlemmer af arbejdsgruppen.

 

Aktuelt

  1. Opsamling af afklippet vækst i området ved bænken på bakken. (Greb og hænder).
  2. Afklippede grene samles op og fjernes fra indhegningen.
  3. Kapning af opvækst langs vejen til mosen. (Grensaks)
  4. Gennemgå hegnet for evt. skader og nedfaldne grene.
  5. Rense/rengøre bænkesættet på P-pladsen. Vand og sæbespåner.

Pause – medbragt madpakke. FVF giver øl/vand

Hen over sommeren

Fordeling af opgaver gennem sommeren 2019.

  1. Registrering af ynglefugle i 2019. Ole tager over.
  2. Klipning af græs langs vejen ud til mosen fra skilt til P-plads.
  3. Fugletur til mosen onsdag den 19. juni
  4. Bioblitz i mosen fredag den 16. august
  5. Den store klippedag lørdag den 7. september

 

Søgård Mose – nattergal og andet godt

Onsdag den 19/6 kl. 10.00 til ca. 13.00.

Vi går fra P-pladsen forbi Søgård Sø ud til mosen, hvor tårnet besøges og tilbage igen til P-pladsen. Mulighed for trane, nattergal og mange forskellige sangfugle.

Mødested: P-pladsen syd for motorvejsafkørsel 15 Søgård ved Avntoftvej.

Turleder: Egon Iversen (Tlf. 74415719) og

naturvejleder Allan Gudio Nielsen (20890909).

BioBlitz – Søgård Mose

Lørdag den 17/8 kl. 10.00 til 24.00.

Så er der biodiversitetsnedslag ved Søgård Mose! Vi skal have ryddet op i Søgård Moses spændende flora og fauna.

Medbring gerne bestemmelseslitteratur og hold dig endelig ikke tilbage, hvis du er ekspert inden for bjørnedyr, laver, alger, svampe, græsser – ALT har interesse.

Bemærk! Tilmelding hos Allan Gudio Nielsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) er nødvendig, hvis du vil deltage i dette arrangement.

Mødested: P-pladsen i reservatet.

Turleder: Naturvejleder Allan Gudio Nielsen (Tlf. 20890909).

Den store klippedag

lørdag den 7. sept. 2015 kl. 13:00 til kl. ca. 17:00 inviteres alle interesserede til en dag, hvor vi vil rydde opvækst i Søgård Mose.

Fornuftig påklædning med arbejdshandsker tilrådes. Gummistøvler anbefales. Medbring et ørnenæb og en kande kaffe. Tag evt. også en siddeplads med.

Jeg tager kage med til en pause med hyggeligt samvær. Vi plejer også at nyde en forfriskning i løbet af dagen.

Tilmelding modtages senest den 5. sept. gerne via mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 74415719.

På Fugleværnsfondens vegne: Egon Iversen.

Læs mere på http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/soegaardmose?task=view&id=13