Udskriv

 

Engfugleprojektet
Ynglende engfugle
Sønderjyllands østkyst 2022 - 2023

Velkommen til hjemmesiden for engfugleprojektet hvor DOF Sønderjylland og OAS løbende vil orientere dig om sidste nyt i projektet - og hvor du kan hente relevant information, dokumentetion og oplysninger som skal hjælpe dig når du er i felten. Siden opdateres løbende i takt med projektets aktiviteter.

Projektets baggrund
De ynglende eng- og kystfugle har gennem en længere årrække været i tilbagegang i Danmark. I Sønderjylland følges de store bestande af disse arter i Vadehavet af professionelle organisationer som Miljøstyrelsen, Århus Universitet, Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet. Her er der gennem årlige optællinger konstateret betydelig tilbagegang af karakterarter som f.eks. som vibe, strandskade og stor præstekrave. Tilbagegangen af flere af disse arter synes desværre at være endnu mere markant på strandenge og lignende kystnære lokaliteter på den sønderjyske østkyst. På den baggrund påtager DOF Sønderjylland og OAS sig nu i et fælles projektsamarbejde, at opdatere situationen og se om man kan gøre noget for at forbedre situationen for disse arter. Projektet løber i 2022 og 2023 under navnet “Ynglende engfugle Sønderjyske østkyst 2022-2023” og omfatter tre hovedområder i Sønderjylland, hhv. et område syd for Haderslev, på Broagerland og på Als. Der er tale om i alt 37 prioriterede lokaliteter som skal optælles i de tre områder.
 
Gert Fahlberg
Projektkoordinator