Udskriv
Sommerskovning i Gråsten forstyrrede
 
sommerskovning
 
Midt i maj 2019 iagttog Per Bangsgaard at en stor skovningsmaskine forstyrrede 15-20 m fra det lokale, HTmærkede sortspætteredetræ, så den voksne fugl ikke turde fodre unger.
 
Det eneste sted sortspætten yngler (på 5. år) i Sønderjylland øst for linjen Kruså-Åbenrå-Christiansfeld. De øvrige ynglepar er på denne linje (israndslinien) og i et bælte op gennem Vestsønderjylland 
NST’s egne retningslinjer for forstyrrelse står i ’Præciseret redetræspolitik’ fra 2017 for 31 arter
 
Mindstegrænsen for forstyrrelse (=skovning) af alle 31 arter er 20 m fra redetræet i kategori 5 og 4. Yderligere begrænsninger gælder for arter i kategori 3, 2 og 1. Sortspætte er kategori 2 og desuden EUansvarsart. Gråstenskovene er udpeget som Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde, sortspætte er dog ikke på udpegningsgrundlaget endnu i skoven.
 
Sortspættens yngletid er angivet til 1.marts – 31.juli (!)
 
Man kan ikke forvente at NST undlader at arbejde fem måneder, eller af sig selv finder og kender rederne de skal beskytte. Maskinføreren kan ikke forventes at kunne vurdere om han forstyrrer for meget og i øvrigt passer han sit arbejde for NST. Men, man kan forvente NST benytter lokal biologisk viden gennem f.eks. DOF (det står side 1 i deres retningslinjer). Desuden opmærker jeg sortspættetræer i NST’s skove med et HT-mærke, hvilket herefter figurerer på NST’s ’Pas-På-Kort’. 
 
Naturstyrelsen havde ikke gjort brug af vores lokale viden om det pågældende ynglepars redetræ i år og timing. På tidspunktet for skovningen var den præcise timing dog endnu ikke kendt. Maskinføreren kunne 23.maj fortælle til Per, at sortspætten havde vist samme adfærd de to foregående dage med skovning (kraftigt brug af ’kliæh-kaldet’, der ofte betyder fuglen er urolig over noget) - han opfattede det ikke som tegn på forstyrrelse. Efter Per havde klaget til NST over forstyrrelsen blev skovningsmaskinen flyttet til andre opgaver i skoven. Per har modtaget svar fra NST herom. - Herefter kunne Per iagttage at sortspætten fodrede normalt, og at ungerne nu var godt 15 dage. Indtil dette senere blev kendt mere præcist havde det været rimeligt at enhver tvivl kom fuglen, NST skal beskytte, til gode. Desuden er fuglene individer - de kan indenfor og mellem par være meget forskellige mht. skyhed og hvad de kan tilpasse sig.
 
Det enkelte yngleforløb er netto 1½ måned og ligger typisk 10.april – 31.maj, hvor perioder er mere følsomme end andre.
 
Vi har opmålt at der blev skovet i 10-12 m høj ungbevoksning indtil 20 m fra HT-træet, men at maskinen kørte inde i HT-bevoksningen, hvor der med rødt mærke var anvist kørespor 15-18 m fra redetræet (se Per’s foto 1+3). Kvasbunker var lagt indtil 13 m fra redetræet. Iflg. NST foregik skovningen i sommertiden for at skåne den bløde skovbund.
 
Af de 31 arter, der har krav på NST’s redetræspolitik, er i Gråsten sortspætten måske den eneste art, hvor der var konkret kendskab til et redetræ i år?
 
Man kan spørge sig om det nytter noget at vi ornitologer holder opsyn med ynglefuglene i skovene og gør skovvæsenet opmærksom på forstyrrelser og hvor rederne er? Men det nytter i hvert fald ikke at lade være.
 
Man kan desuden spørge til betydningen af de 20 m som skovningsgrænse i retningslinierne, hvis maskinen samtidig gerne må have kørespor og kvasbunker UNDER de 20 m fra det redetræ, NST som ansvarlig arbejdsgiver skal beskytte? Det kan ikke være rimeligt at først en tilfældig mellemkomst som Per’s er det der får NST til at standse skovningen. NST skulle selv have overvåget sortspættens reaktion, da skovningen to dage før var begyndt i en tilsvarende bevoksning ca. 80 m på den modsatte side af HT-træet (billede 2 i baggrunden) og allerede da forstyrrede.
 
Efterskrift: Ved ringmærkningen af de to sortspætteunger 29.maj blev de bestemt til ca.26 dage gamle, hvilket var noget ældre end vores egne observationer 4.-23.maj havde tydet på. Så der havde været rigelig grund til at lade tvivlen om alderen komme sortspætterne til gode.
 
Hans Christensen & Per Bangsgaard